Skinbooster behandling

Skinbooster repræsenterer en kategori af hudplejeprodukter, der, selvom de visuelt kan minde om fillers, adskiller sig ved deres unikke sammensætning.

Disse produkter indeholder typisk hyaluronsyre suppleret med et udvalg af vitaminer og mineraler. Anvendelsen af skinboosters har til formål at forbedre hudens elasticitet, øge fastheden, mindske forekomsten af rynker og fremme en fornyet glød, hvilket resulterer i et mere ungdommeligt udseende.

Derudover er det muligt at anvende skinboosters til at mindske synligheden af ar og pigmentpletter. Det kan være gavnligt at kombinere behandlinger med fillers og skinboosters for at opnå optimale resultater.

Skinbooster Priser

Forundersøgelse
 
Gratis
 
Ejal 40 skinbooster med opstrammende effekt
 
1300 kr.
 
Ejal 40 skinbooster 3 behandlinger
 
3500 kr.
 
Profhilo Skinbooster med opstrammende effekt
 
1900 kr.
 
Profhilo Skinbooster 3 behandlinger
 
5000 kr.
 
Skinbooster Overage for glød og vitalitet i ansigtet
 
1200 kr.
Skinbooster Overage 3 behandlinger
 
3000 kr.
Sunekos skinbooster mod mørke render under øjnene
 
1000 kr.
 
Kollagen boost – 1mL i sammen med skinbooster behandling
 
500 kr.
 
Kollagen boost – 2mL som behandling alene
 
1200 kr.
 
Kollagen boost – 2mL 3 behandlinger
 
3000 kr.
 

Har du specielle ønsker der ikke fremgår af listen her, så ring til os på +45 51 71 71 31 og få et tilbud.

Hvordan foregår det?

Afhængig af områdets størrelse kan man enten anvende almindelig nåleteknik eller kannula-teknik (stump nål). Minder meget om anlæggelsen af fillers, men disse midler anlægges altid i hudens øverste lag.

Afhængig af typen af skinboosters skal de enten lægges i små depoter bestemte steder i ansigtet, eller i mikrodepoter i hele husområdet som skal behandles.

For alle skinboosters gælder at man typisk skal have 3 behandlinger med 4 ugers mellemrum for at booste og forbedre huden. Herefter anbefales vedligeholdelsesdosis hver 6-12 mdr. afhængig af ens behov.

Vi anvender forskellige skinboosters alt efterbehov der har videnskabelig dokumenteret effekt. Deres egenskaber i forhold til at opnå spændstighed og glød i huden varierer. Ofte udfører vi alt efter ønsker og behov, kombinationsbehandlinger hvor vi også anvender Collagen, C-vitamin eller andre midler som er hudforbedrende.

Se vores udvalg under prislisten.

Få en god snak med din behandler inden behandlingen iværksættes.

Hvor kan man anvende Skinbooster?

Skinbooster-behandlinger er designet til effektivt at forbedre hudens kvalitet ved at tilføre dybdegående fugt og fremme hudens naturlige regenereringsproces. Dette gør dem særligt velegnede til brug på ansigtet, brystområdet og hænderne, hvor tegn på ældning ofte er mest synlige. Behandlingen kan også anvendes med succes til at mindske synligheden af ar, hvilket resulterer i en glattere og mere ensartet hudoverflade. Anvendelsen af Skinbooster er derfor en alsidig løsning til dem, der ønsker at forbedre hudens udseende og elasticitet, samtidig med at hudens naturlige skønhed fremhæves.

Patient information om behandling med Skinbooster

Fillers og skinboosters er hyaluronsyre baserede peræperater. De er udvundet ved en proces med bakterier og indeholder derfor ingen animalske produkter. Hyaluronsyre optages naturligt i vævet og påvirker ikke vævets naturlige flow af næringsstoffer, hormoner og oxygen (ilt).

Hvordan udføres behandlingen og gør det ondt?
Området der skal behandles desinficeres først Herefter indføres Filler eller skinbooster ind under huden med en spids eller stump kanyle. Hvor dybt filleren lægges afhænger af hvilket område af ansigtet der skal behandles og hvilken effekt man gerne vil opnå med behandlingen. Oftest er behandlingen ikke særlig smertefuld da både fillers og skinbooster indeholder lokalbedøvelse (lidocain).

Dog er læber særlig følsomme og vi vil anbefale påsmøring af lokalbedøvende creme 15-30 min. inden behandlingen.
Hvilke bivirkninger kan der opstå?
Generelt er bivirkninger sjældne. Oftest ses blå mærker, hævelse og rødme. Andre bivirkninger kan være infektion og i ekstrem sjældne tilfælde kan der opstå vævnekrose (dødt væv) hvis et kar bliver blokeret med filler, hvis ikke behandleren behandler hurtigt med hyaluronidase i det område blokeringen er opstået. Hyalorinidase virker ved at opløse filleren. Hvis du tidligere har haft et forkølelsessår i ansigtet er der risiko for at dette kan blusse op igen efter behandlingen. Det er fordi (herpes-virus) ligger latent (dvale) i vores nervesystem og kan genaktiveres ved stresspåvirkninger. Man kan forebygge dette ved at tage forebyggende medicin (f.eks. Zovir) inden behandlingen. Endelig er der en meget lille risiko for allergisk reaktion.
Hvordan forbereder jeg mig?
Det er vigtigt at du ikke anvender make-up de steder i ansigtet der skal behandles. Make-up kan gøre det vanskeligt at få desinficeret huden korrekt og derved øge risikoen for bakteriel infektion, med bakterier der naturligt forekommer på vores hud. For at forbygge/mindste dannelse af blå mærker er det vigtigt at du oplyser os om du får blodfortyndende medicin, da der kan være grund til at holde en pause inden behandling. Hvor længe pause man skal holde afhænger af typen af blodfortyndende medicin man får. Det vil du få oplyst ved forundersøgelsen. Desuden er det en god idé af holde en pause med NSAID præparater såsom ibuprofen, ACETYLSALICYLSYRE indeholdende præparater, så som hjermagnyl og kodein i 2-3 dage før behandlingen. Det er vigtigt at du oplyser om du har kendte allergiske reaktion overfor medicin eller andre stoffer.
Hvordan skal jeg forholde mig efter behandlingen?
Du kan efter behandlingen genoptage din almindelige dagligdag og kan genoptage arbejde. Der kan forekomme rødme, hævelse og blå mærker. Disse forsvinder typisk efter 1-3 døgn. Indtil hævelsen har lagt sig, anbefaler vi ikke at udsætte området for kraftigt sollys, kraftig varme (sauna/dampbad) eller solarium. Vi anbefaler heller ikke nedkøling med is, da dette kan nedsætte effekten af behandlingen. Hvis der opstår tegn på infektion (rødme, varme, hævelse eller smerter) skal du tage kontakt til klinikken eller din egen læge. Ofte er der tale om infektion med naturligt forekommende hudbakterier (stafylokokker) som skal behandles med antibiotika (dicillin). Hvis der opstår tegn på forkølelsessår skal du behandle dette med zovir så hurtigt som muligt, så det ikke får lov at udvikle sig.

Du skal undgå at berøre det behandlede område i ca. 4 timer efter behandlingen af hensyn til infektionsrisiko. Herefter kan der lægges en let makeup.
Hvornår kan jeg se resultatet af behandlingen?
Både ved filler- og skinbooster behandling kan man se en effekt med det samme. Den endelig effekt kan du først erkende efter 14 dage, da hævelse og evt. blå mærker skal forsvinde og hyaloronsyre skal have tid til at trække vand ind til det behandlede område. For skinbooster gælder at du muligvis skal have gentaget behandlingen for at opnå maksimal effekt.
Hvis resultatet ikke er som du ønsker?!
Hvis du er utilfreds med behandlingsresultatet eller hvis filleren ligger som klumper er det muligt at fjerne den filleren. Dette gøres ved, at man injicerer enzymet hyaluronidase i det område, hvor filleren skal fjernes. Efter få timer er filleren opløst.
Er der hindringer mod behandling?
Hvis du er allergisk overfor indholdsstofferne i fillers eller lokalbedøvelsen. Der er også fillers uden lokalbedøvelse.

Hvis du har tegn på aktiv infektion eller forkølelsessår i udbud i områder der skal behandles, skal du afvente med behandling indtil infektionen eller forkølelsessåret er helet.
Hvor længe holder Skinbooster
Skinbooster holder normalt i op til 12 mdr. I starten er det dog nødvendigt at behandle med skinbooster i flere seancer. F.eks. 3 gange med 4 ugers mellemrum og herefter årlig vedligeholdelsesbehandling.

For både filler og skinbooster er effektens varighed meget individuelt, da der er flere faktorer der påvirker omsætningen af hyaloronsyre i vores krop. Hos nogle omsættes det hurtigere og det kræver hyppigere vedligeholdelsesbehandling. Langt de fleste vil dog opleve at efterfølgende vedligeholdelses-behandlinger holder længere end den første behandling.

Klar til at få en skinbooster behandling?

Book en tid i dag, vores åbningstider er varierende. Er der ikke en tid som passer dig, så kan du ringe på +45 51 71 71 31 eller kontakte os. Ofte kan vi være meget fleksible.